Jetsmark IFs medlemmer afgør tirsdag aften, om Jammerbugt FC skal have tysk ejer
Ambitionerne er de samme, uanset om der er en tysk ejer eller ej, siger formand for Jetsmark IF Boye Holmsgaard Lundtoft
En ekstraordinær generalforsamling vil afgøre, om eliteafdelgeinen af Jetsmark IF, fodboldholdet Jammerbugt FC, skal have en tysk ejer.
Klokken 20 tirsdag bliver det afgjort, om en tysk investor kan købe eliteafdelingen Jammerbugt FC af moderklubben Jetsmark IF.
Det er medlemmerne i Jetsmark IF, der skal give det formelle ja til købet, og det sker tirsdag aften på en ekstraordinær generalforsamling.
Jammerbugt FC’s ambitioner er dog ikke afhængig af aftenens afstemning, lyder det fra formanden for Jetsmark IF, Boye Holmsgaard Lundtoft.
Hvis salget til den tyske investor går igennem, er det planen, at det fremover primært bliver fodboldtalenter fra Mali og Nigeria, der skal supplere den trup, Jammerbugt FC i forvejen råder over. Den udsigt glæder cheftræner Bo Zinck.
- Det her er vildt. Vildt fedt for Jetsmark, Jammerbugt FC, ja hele Jammerbugt Kommune. Vi kommer til at udvikle vores fodboldklub både sportsligt og organisatorisk, og vi får en klub med et internationalt islæt, hvor vi skal være med til at udvikle nogle af de største talenter fra Afrika på god nordjysk vis, siger cheftræneren.
Bo Zinck vil fortsat skulle stå i spidsen for den sportslige del af Jammerbugt FC, ligesom Bøje Lundtoft både vil være formand for bestyrelsen og den daglige direktør.