Knockout: Juleboksning er fast tradition i Pandrup

Onsdag aften var næsten 1000 tilskuere og boksere fra det nye Box Team Nordjylland samlet til den årlige Christmas Fight Night i DGI Huset i Aabybro.

Julen er ikke bare hjerternes og hyggens fest - for mange er den også forbundet med en aften med øretæver og masser af fadøl, nemlig Christmas Fight Night i Aabybro.

Onsdag aften var næsten 1000 tilskuere samlet til Pandrup Bokse Klubs traditionsrige stævne i DGI Huset i Aabybro, hvor 10 gode kampe var på programmet. Bokserne kom blandt andet fra det spritnye Box Team Nordjylland, hvor ni bokseklubber har indgået et samarbejde for at styrke boksesporten i Nordjylland.

Samarbejdet betyder blandt andet, at bokseklubberne laver fælles træningssamlinger, og at der hver måned bliver afviklet boksestævner, så alle kampbokserne kan få træning på den måde. 

Fotograf: Mogens Jørgensen

Og Christmas Fight Night blev netop premieren for det nye samarbejde. Her havde Pandrup Bokse Klub blandt andet Sune Julian og Emil Norman fra Jyden og Sebastian Larsen fra Lindholm.

Sidstnævnte mødte en bokser fra Tjekkiet i en af aftenens bedste kampe. Den unge Lindholm styrede gennem alle tre omgange og blev også af dommerne kåret som vinderen med stemmerne 4-1. 

Vi sender direkte fra første boksestævne arrangeret af historisk boksesamarbejde

Seneste nyt

fra Nordjylland