I Jammerbugt Kommune har man succes med at få borgere fra revalideringsydelsen ud på arbejdsmarkedet igen. En af dem, der håber på snart at kunne få en lønseddel i hånden igen er 48-årige Lars Larsen.

Han måtte i 2015 stoppe med at arbejde.

- Det var et arbejdsliv, som gav mig nogle udfordringer. Det sluttede med at give mig det, man kalder PTSD, fortæller han.

Siden har han været på en revalideringsydelse fra Jammerbugt Kommune - det er en ydelse, der svarer til den højeste dagpengesats. Den ydelse har gjort det muligt for Lars Larsen at komme videre med sit liv - tage en ny uddannelse, hvilket ellers ikke ville have været muligt for ham og familien rent økonomisk. I dag læser han en kandidatuddannelse på Aalborg Universitet, og hvis alt går efter planen, er han færdiguddannet i 2021.

Men det har ikke været let for Lars Larsen at skulle nå til den erkendelse, at han havde brug for hjælp fra kommunen.

- Det er et nederlag. Det, der gør det holdbart, er, at man trods får alt hjælpen til at komme videre i sit liv. Og jeg vil hellere vælge den model, end at vælge den model, hvor jeg ikke kommer tilbage til arbejdsmarkedet, siger han.

Nervøs for at der er tale om en spareøvelse

Jammerbugt Kommune har siden 2015 målrettet revalideringsydelsen til personer som Lars Larsen. Nemlig mod dem, der gerne vil videreuddanne sig eller foretage et brancheskifte.

- Det er en stor succes, kan vi se, for de borgere, som vil lave et brancheskift. Så vi er rigtig glade for ordningen og vi vil benytte ordningen fremadrettet, fortæller formand for Beskæftigelsesudvalget i Jammerbugt Kommune, Morten Klessen (S).

Men ordningen er dyr for kommunerne, fordi den løber over en lang periode i op til fem år. På landsplan modtager langt færre personer ydelsen – og i Jammerbugten var det kun 18 personer der modtog ydelsen i 2019 sammenlignet med 98 fire år tidligere.

- Når jeg lige læser tallene kan jeg være alvorligt nervøs for, at der er tale om en spareøvelse. Vi har set i hvert fald rigtig mange kommuner spare på revalideringen og det er katastrofalt. For revalidering er et af de værktøjer, der virkelig virker til at få folk i varig beskæftigelse, mener Allan Busk, Formand for 3F Aalborg.

Ifølge Morten Klessen er skyldes det lave antal borgere på ydelsen to ting. Både at der siden 2016 har været højkonjuktur og fordi man nu nøje udvælger de personer, der får ydelsen.

- Der er det, at vi har haft højkonjunktur og virksomhederne har været noget bedre til at fastholde borgerne i arbejde. Samtidig har vi omskolet lidt, og ikke bruger virksomhedsrevalidering helt så meget som tidligere, forklarer han.

I stedet fokuserer kommunen på uddannelsesrevalidering, som det Lars Larsen er i.

- Kommunen har været lydhør og engagerede

For Lars Larsen har det siden 2016 været en god oplevelse at være på revalideringsydelse, fordi han gennem hele forløbet har haft en god kontakt med kommunen, og det er hans indtryk, at de hele tiden har lyttet til ham.

- De har være lydhør, de har været meget nærværende, de har været engagerede og de har været omstillingsparate. Så følelsen for mig har været, at det har været meget trygt, siger han.

Siden 2015 har 140 personer afsluttet en revalideringsindsats i kommunen. To ud af tre af dem igen på arbejdsmarkedet. Og Lars Larsen forventer selv at blive en del af den positive statistik.

- Jeg synes min fremtid er positiv. For finder jeg ikke den ene vej, så ved jeg, at jeg finder en anden vej. Og jeg har fået tillid til igen, at jeg kan noget.
Det med at stå op og have en fast forankret hverdag med struktur; glæden ved at være produktiv og kunne producere noget og se, at andre får glæde af det, du laver – det glæder jeg mig helt vild til, siger han.

I Jammerbugt Kommune har 10 procent flere borgere end i 2015 været lønmodtagere et år efter de afsluttede revalideringsydelsen. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.