Politiaktion: 16-årig dreng er forsvundet i Fosdalen - politiet sender forstærkning afsted

Nordjyllands Politi er onsdag aften i gang med en storstilet eftersøgning på en 16-årig handicappet dreng, der er forsvundet i forbindelse med en tur i skoven tidligere på dagen. Hundepatruljer og helikopter og droner er med i eftersøgningen. Sidst på aftenen onsdag henter politiet forstærkning ind for at intensivere eftersøgningen.

En 16-årig handicappet dreng er forsvundet i det store naturområde i Fosdalen ved Tranum. Han er ikke set siden klokken 16 onsdag eftermiddag, da han var en tur i skoven med en pædagog fra det opholdsted, hvor han bor.

- Vi har sat så godt som alt ind for at finde ham, han er ikke stukket af, men blevet væk, lyder det fra vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup, der tilføjer, at man frygter for drengens helbred, idet der både er mørkt og koldt.

Således er en helikopter lige nu også på vej til det store naturområde i håbet om snarest at finde drengen.

Han var tidligere på dagen ude og gå med en pædagog i området, hvor også opholdsstedet ligger, da han pludselig og af endnu ukendte årsager pludselig ikke længere var at se. 

Den 16-årige dreng er handicappet både mentalt og fysisk. Han har et utydeligt sprog og er dårligt gående. Han har ingen mobiltelefon på sig.

Nordjyllands Politi opfordrer beboere i området til at rette henvendelse til politiet, hvis man har set drengen.

Samtidig opfordres alle andre til at blive væk fra området.

20 brandfolk og ATV´ere sættes ind

Nordjyllands Politi har i løbet af aftenen sat droner i luften i det store område i håbet om at finde den 16-årige dreng, ligesom politiet har indkaldt ekstra mandskab for at få en større søgning i området.

- Vi sætter alt ind for at finde den dreng, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

Beredskabsstyrelsen oplyser til TV2, at man assisterer med 20 brandfolk fra afdelinger i Thisted og Herning, og en drone med termisk kamera, køretøjer og ATV´ere.

Senest nyt fra Nordjyllands Politi

Den 16 årige drenge beskrives som 16 årig, 175 cm, slank, glat sort hår, krumrygget, iført mørk vinterjakke, blå cowboybukser. Han er dårligt gående.

Hvis borgere ser ham i området, enten gående på en vej eller andre steder så tag kontakt til ham og ring 114.

Opdateret onsdag kl. 20.20

Nordjyllands Politi er onsdag aften i gang med en storstilet eftersøgning på en 16-årig handicappet dreng, der er forsvundet i forbindelse med en tur i skoven tidligere på dagen. Hundepatruljer og helikopter er med i eftersøgningen. Foto: Per Frank Paulsen
Nordjyllands Politi er onsdag aften i gang med en storstilet eftersøgning på en 16-årig handicappet dreng, der er forsvundet i forbindelse med en tur i skoven tidligere på dagen. Hundepatruljer og helikopter er med i eftersøgningen. Foto: Per Frank Paulsen

 

Det er i området Fosdalen Plantage og Nørtorup Hede syd for Hjortdal, drengen er blevet væk. Foto: Krak.dk
Det er i området Fosdalen Plantage og Nørtorup Hede syd for Hjortdal, drengen er blevet væk. Foto: Krak.dk

 


Seneste nyt

fra Nordjylland