Foto: Thomas Gaardsmand (arkiv)

Soloulykke ved Fjerritslev: Mand måtte klippes fri

En mand var torsdag eftermiddag involveret i en ulykke ved Fjerritslev. Beredskabet måtte klippe ham fri af bilen.

Torsdag eftermiddag var en mand involveret i en soloulykke på Aggersundvej nær Manstrupvej. 

-Manden måtte klippes fri. Han var ved bevidsthed, og er hentet af en ambulance. Han er den eneste involverede i ulykken, fortæller indsatsleder, Claus Hermansen, fra Nordjyllands Beredskab.

Meldingen om ulykken kom 14.42, og vejen var kortvarigt lukket. Nordjyllands Politi ved endnu ikke, hvordan ulykken skete. Det er de ved at undersøge.