Spar-købmand får sur smiley: Strakspåbud om ungarbejdere
I Blokhus er højsæsonen for turister og masser af besøgende så småt ved at være ovre. Til gengæld fik den lokale Spar-købmand mandag besøg af Arbejdstilsynet.
Det endte med en sur smiley efter fem strakspåbud fra tilsynet.
Fire af påbuddene omhandler ungarbejderes arbejdstid og hviletid, mens det sidste drejer sig om unges omgang med maskiner.
Alle fem strakspåbud er allerede efterkommet, og derfor er den sure smiley næsten visket ud.
Da den lokale købmand har fået fem strakspåbud ligger der også et kompetencepåbud. Når kompentencepåbuddet er efterkommet, får virksomheden igen en grøn smiley hos Arbejdstilsynet.