Svinkløv Badehotel: Masser af nysgerrige vil bare gerne lige kigge ind

Svinkløv Badehotel er så tæt på åbning, som overhovedet muligt. Og parret bag har oplevet en enorm interesse for hotellet, så stor, at man nu bliver nødt til at lukke døren for nogle. Det sker for bedre at passe på hotellets gæster.

Svinkløv Badehotel har oplevet så stor interesse, at parret bag, Kenneth og Louise Toft-Hansen nu bliver nødt til at ændre kurs i forhold til nysgerrige blikke.

- Hvis man har reservation her, er man særdeles velkommen, men ellers kommer man ikke ind, jeg bliver nødt til at være lidt skrap. For det er vigtigt, at vores gæster skal kunne finde ro her, og vi vil gerne passe godt på vores gæster. Og så nytter det jo ikke, at her er lige som hovedbanegården, hvor folk kommer ind og ud bare lige for at kigge. Det, tror jeg også, at folk kan forstå, når vi er åbne og ærlige omkring det, forklarer Louise Toft-Hansen.

Og det er lige op over at dørerne bliver åbnet for gæster. Genopbygningen af Svinkløv Badehotel har været længe undervejs, efter at det brændte natten til 26. september 2016. Men nu er det færdige resultat klar, og parret Kenneth og Louise Toft-Hansen, der til dagligt driver badehotellet, bød torsdag til reception for venner og bekendte.

 

Og det blev en følelsesladet oplevelse ikke mindst for parret, der må siges at have gået så grueligt meget igennem - men som i dag kan se tilbage på en stor opbakning fra nær og fjern.

- Jeg er overvældet over at se jer alle, der er kommet for at indvie det nye Svinkløv, sagde Kenneth Toft-Hansen.

- Jeg er overvældet over at se jer alle, der er kommet for at indvie det nye Svinkløv, sagde en tydeligt følelsesladt, Kenneth Toft-Hansen.

Og meget mere nåede han faktisk ikke sige, fordi han blev følelsesmæssigt overmanet. I stedet tog hustruen Louise Toft-Hansen over, og hun takkede på sin helt særlige måde; nemlig ved at synge sangen ”Lyse Nætter” oprindeligt skrevet og sunget af Alberte Vinding.

- Sang og musik siger mere end flere ord, og på den her måde kan jeg samtidig være med til at indvie den gule stue, som for fremtiden kommer til at være fyldt med musik, forklarede Louise Toft-Hansen.

I stedet tog hustruen Louise Toft-Hansen over, og hun takkede på sin helt særlige måde; nemlig ved at synge sangen ”Lyse Nætter” oprindeligt skrevet og sunget af Alberte Vinding.

Seneste nyt

fra Nordjylland