Tårevædet træner: Jammerbugt FC rykker op til 1. division

Champagnen blev poppet på Jetsmark Stadion her til aften. Jammerbugt FC er nemlig for anden gang nogensinde rykket op i 1. division.

Det blev fredag aften en ganske udramatisk kamp, som sørgede for at Jammerbugt FC nu kan kalde sig for et 1. divisionshold. Det er anden gang det sker i holdets historie. 

Kampen, som blev spillet på Jetsmark Stadion, endte 0-0, men det ene point som hjemmeholdet kunne hente ved den uafgjorte kamp var tiltrækkelig for at sende holdet op til 1. division. Og det blev fejret med manér.

Champagne blev poppet og sprøjtet ud over såvel spillere som TV2 Nords reporter. 

Tårevædet træner 

- Jeg er satme meget rørt lige nu, det var en meget urolig kamp. Det var bare en Brabrand-Jammerbugt kamp. Nu får vi den forløsning.. Det er helt fuldstændig sindssygt, at vi har gjort det i den her sæson, det rammer lidt hårdere nu, end jeg havde regnet med, lyder det fra træner Bo Zink efter kampen. 

Og det var ikke bare champagne, der sprøjtede. Det gjorde også et par tårer i Bo Zinks øjenkroge.

- Det er svært at forstå, at en bette by som Pandrup skal i 1. division nu, sagde anfører Christian Rye glad efter kampen.

Se hele interviewet med Christian Rye og Boye Holmsgaard Lundtoft herunder: 


Seneste nyt

fra Nordjylland