Til kamp mod svineri: 15 kilometer affald på stranden
På en 15 kilometer lang kyststrækning mellem Løkken og Blokhus bliver der i denne uge samlet ekstra store mængder plasticaffald fra havet. Det er organisationen "Race for Oceans", der i denne uge, sammen med masser af frivillige, laver en såkaldt havplastlinje af alt det affald, man kan finde på lange strækning på stranden.
"Havplastlinjen Blokhus-Løkken". Sådan lyder efteråsferiens tilbud til frivillige, forældre med børn og andre - altsammen arrangeret af miljøorganisationen Race For Oceans. Her kan man samle især plastaffald på den 15 kilometer lange strækning mellem de to byer.
- Formålet med Havplastlinjen er at skabe opmærksomhed med den stigende plastikforurening i havene omkring os, siger initiativtager Signe Simonsen.
Dages første opgave er at byde velkommen til de første forældre, der er ankommet til Saltum Strand, hvor man indtil nu er nået til på den 15 kilometer lange strækning.
Det går rigtigt godt. Jeg er glad for at se mange forældre, der har valgt at bruge deres efterårsferie på at hjælpe os med at samle affald - og der er nok at tage af.
Signe Simonsen, initiativtager Race for Oceans
- Det går rigtigt godt. Jeg er glad for at se mange forældre, der har valgt at bruge deres efterårsferie på at hjælpe os med at samle affald - og der er nok at tage af, siger Signe Simonsen.
Race for Oceans startede lørdag ved standen i Blokhus. Signe Simonsen regner med at nå omkring tre kilometer i dag med indsamlingen ved Saltum.
Når skraldet er indsamlet, ligger man det frem på stranden i én lang linje, og hele eventen skulle gerne afsluttes fredag eftermiddag ved molen i Løkken.
Unge miljøvogtere
Malene Rudkjær fra Saltum havde taget sine to drenge med på stranden.
- Vi bruger gerne efterårsferien på det her gode formål, og da vejret er godt, er det ingen sag, siger moderen,, mens drengene tømmer deres plastaffald ude på stranden og bliver lagt på Havplastlinjen med det andet indsamlede affald.
Ludvig fra Saltum er trods sin unge alder en meget erfaren affaldsindsamler. Han er nemlig udnævnt som junior miljøvogter, og tro man ikke rigtig på det, kan man ved selvsyn se det på hans fine jakke, hvor emblemet er syet på.
Race for Oceans
- En event for alle med passion for livet.
- Formålet er at skabe fokus på den stigende plastikforurening i havene omkring os gennem en 456 km lang stafet fra Sylt til Skagen langs den jyske vestkyst.
- Eventen arbejder for Verdensmål 14 og ønsket at være en event, der kan inkludere alle mennesler, uanset forudsætninger.
Kilde: Race for Ocenas Facebookside
- Jeg har fyldt flere poser i dag, og jeg synes, det er sjovt at hjælpe til her på stranden med at samle affald ind, siger den unge miljøvogter, og fortæller om dengang et skib mistede en masse små plastkugler som Ludvig samlede op, mens han igen bevæger sig rundt på stranden og fylder posen med affald.
- Jeg er enormt glad for at se forældre tage deres børn med herned for at samle mest plastaffald, siger en stolt Signe Simonsen.
Race for Oceans slutter på fredag på standen ved Løkken, hvor der ifølge Signe Simonsen vil være en lille efterfest.