Ukrudtsbrænder satte ild i hæk, udhus og garage

Det gik galt, da noget ukrudt skulle brændes væk i Aabybro lørdag eftermiddag.

I weekenden er der god tid til havearbejde, og det kan af og til gå helt galt. Det gjorde det lørdag eftermiddag i et villakvarter i Aabybro.

 

En ældre havemand ordnede lidt havearbejde med en ukrudtsbrænder. Han antog, at hækken nok var våd efter de seneste dages regn, og at han derfor godt kunne gå en tur med brænderen der.

 

Men så gik der ild i hækken. Og ilden i hækken spredte sig til udhus og garage, der lå i nærheden.

 

Heldigvis lå huset tæt på brandstationen, så derfor var brandmændene i gang med at slukke branden fire minutter efter de fik alarmen.

 

Udhuset brændte ned, og garagen blev sodskadet, det oplyser indsatsleder Ole Leonhard fra Beredskabet ved Jammerbugt kommune.


Seneste nyt

fra Nordjylland