Seneste nyt:

Her er alt det valgdrama, du ikke så, mens du sov

Få overblikket over kommunalvalgets vigtigste højdepunkter her i artiklen.

Valgaftenen bød på flere store dramaer rundt om i de nordjyske kommuner. Nye borgmestre blev annonceret, mens andre måtte erkende deres nederlag. 

Her får du overblikket over, hvem der er valgets store vindere og ikke mindst tabere, og du kan hurtigt se, hvordan det er gået i lige netop din kommune. 

Morsø Kommune rådhus (3)

Morsø

Morsø

Mors fortsætter Hans Ejner Bertelsen som borgmester. Hans parti Venstre har vundet absolut flertal - 11 mandater - med 46 procent af stemmerne.

Mariagerfjord KOmmune Rådhus (1)

Mariagerfjord

Mariagerfjord

Borgmesteren i Mariagerfjord Kommune hedder i de kommende fire år stadig Mogens Jespersen. Det offentliggjorde Mogens Jespersen, der klokken 00:10 trådte ud af forhandlingslokalet for at offentliggøre den konstitueringsaftale, der altså lader Mogens Jespersen fortsætte som borgmester mens Leif Skaarup bliver viceborgmester.

Thisted Kommune Rådhus (3)

Thisted

Thisted

Omkring klokken 4 natten til onsdag stod det klart, at den kommende borgmester i Thisted hedder Niels Jørgen Pedersen (V).

Det betyder et farvel til borgmester Ulla Vestergaard (S), der ellers har haft et strålende personligt valg med hele 3122 personlige stemmer.

Niels Jørgen Pedersen og Venstre danner flertal sammen med Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Konservatives Jens Kristian Yde bliver viceborgmester.

rebild teaser leon sebbelin

Rebild

Rebild

Rebild er overraskelsernes kommune, og den nuværende borgmester Leon Sebbelin fra Radikale Venstre må erkende et nederlag. Kommunens kommende borgmester bliver Venstres Jesper Greth, der tiltræder fra det nye år. Det meldte politikerne ud på valgaftenen. 
Venstre og Konservative kan sammen mønstre et flertal på 14 mandater i den 25 mand store kommunalbestyrelse.


161121 KV21 Vesthimmerland jeth

Vesthimmerland

Vesthimmerland

Valgresultatet fra Vesthimmerlands Kommune er endeligt og her fortsætter Venstres Per Bach Laursen som borgmester. 

jammerbugt

Jammerbugt

Jammerbugt

Klokken 23:50 trådte Mogens Christen Gade ud af forhandlingslokalet med den ikke overraskende melding om, at han fortsætter som borgmester. Det sker i en bred konstituering, der omfatter 25 af de 27 mandater i kommunalbestyrelsen. Kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige står uden for aftalen. SF og Konservative er efter fravær i den siddende kommunalbestyrelse nu kommet ind.

brønderslev

Brønderslev

Brønderslev

I Brønderslev Kommune  fortsætter Michael Klitgaard (V) på borgmesterposten. Særligt Venstre og Nye Borgerlige gik  frem, mens Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti går tilbage. Venstre har fået 39,9 procent af stemmerne og går dermed frem med hele 5,8 procentpoint. Det giver yderligere to mandater i byrådet. Så partiet samlet set har 12 mandater. 

Læsø

Læsø

Læsø

Ved det seneste kommunalvalg i 2017 tog konstitueringen seks dage i Læsø Kommune, men i den her omgang har øens politikere altså formået at gøre det på noget mindre tid.

Natten til onsdag - klokken halv to - kom de ud af forhandlingslokalet med beskeden om, at der var landet en aftale.

Alle ni byrådsmedlemmer er gået sammen, og fra 1. januar hedder den nye borgmester Tobias Birch Johansen fra Venstre. 

Læsø løber Venstre med tre mandater, Læsø Borgerliste to mandater, Konservative to mandater, mens Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet hver får et mandat. 

smalbro

Hjørring

Hjørring

Efter 32 års Socialdemokratisk styre i Hjørring Kommune må borgmester Arne Boelt erkende sit nederlag. Han blev valgt valgt som borgmester i 2009 og tiltrådte i 2010, men nu går partiet tilbage med hele fem mandater, så partiet kommer til at have 10. 

Konservative går derimod frem med fire mandater, og Venstre går frem med to mandater. Dermed har partiet i alt ni mandater i byrådet. 

Lokallisten går tilbage med 3,1 procentpoint og ryger derfor ud af byrådet i Hjørring Kommune.

Ud på natten kunne Venstres Søren Smalbro træde ud af forhandlingslokalet og fortælle at Radikale Venstre i en konstituering med Venstre, Konservative og Radikale havde udpeget ham som ny borgmester.

birgit hansen

Frederikshavn

Frederikshavn

Birgit Stenbak Hansen har igen vundet absolut flertal i byrådet i Frederikshavn Kommune.

Socialdemokratiet har fået 57,4 procent af stemmerne. Og selvom det er en tilbagegang på 2,3 procent, omsættes stemmerne til et absolut flertal i den 29 mand store kommunalbestyrelse. Birgit Hansen & Co. får 18 mandater - nøjagtig som i dag.

kastrup og thaysen aalborg kommune

Aalborg

Aalborg

Socialdemokratiet mister hele fem mandater i det aalborgensiske byråd. Alligevel fortsætter Thomas Kastrup-Larsen som borgmester. Socialdemokratiet vinder 12 mandater og er stadig kommunens største parti.

Venstre har en tilbagegang - de får seks mandater og mister dermed to. 

Mads duedahl

Region Nordjylland

Region Nordjylland

De fire borgerlige partier har vundet 21 mandater og dermed flertal i regionsrådet - og Venstres Mads Duedahl er valgt til ny regionsrådsformand. Han afløser dermed Ulla Astman (S), der efter 14 år som regionsrådsformand må erkende, at hun nu bliver menigt medlem af regionsrådet.

Forsiden lige nu

Michael savner flere cykelstier: - Jeg skal ikke ligge og slås med bilerne

250524 Karneval 2024 nara 16468

En sparkede på biler - en anden solgte stoffer: Politiet giver status på Aalborg Karneval

politi udrykning blå blink genre

Helikopter larmede og fandt 97-årig forsvundet mand

gallery Se billederne fra Skandinaviens største karneval

lyn og torden

Udsender varsel - risiko for torden og skybrud

Michael savner flere cykelstier: - Jeg skal ikke ligge og slås med bilerne

250524 Karneval 2024 nara 16468

En sparkede på biler - en anden solgte stoffer: Politiet giver status på Aalborg Karneval

politi udrykning blå blink genre

Helikopter larmede og fandt 97-årig forsvundet mand

gallery Se billederne fra Skandinaviens største karneval

Til forsiden

Til forsiden