Kort Nyt

90'er ikon bliver hovednavn til Nibe

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det bliver noget af en følelsesmæssig rutsjebanetur, når Ronan Keating går på scenen torsdag til Nibe Festival. 

For med hits som 'No Matter What', 'Life is A Rollercoaster' og 'When You Say Nothing At All', så er der basis for en god gedigen omgang fællessang, når flødefyren går på scenen i Skalskoven til sommer.

- Jeg er ovenud lykkelig for at kunne hive Ronan Keating med i Skalskoven for første gang nogensinde. Jeg tror, det bliver en af de koncerter, hvor man ikke kan lade være med at synge med, fordi han har lavet det ene hit efter det andet. Det bliver en vild og uforglemmelig oplevelse, når hele Skalskoven skråler med, udtaler talsmand Peter Møller Madsen.  

Ronan Keating spillede tidligere med i boybandet Boyzone, hvor han var kendt som hitmageren i bandet. Med sange som 'No Matter What' og 'Picture of You' var boybandet et af 90'ernes største - i hvert fald når det kommer till boybands fra UK.

Siden gik Ronan Keating solo, og har som den eneste fra Boyzone haft en succesfuld solokarriere.

Så uanset hvad bliver det en perlerække af hits, når den irske hitmager går på scenen, og hvis tomorrow never comes, har du i det mindste haft en fest.

Briterne topper program

Og det virker som om, arrangørerne af Nibe har fået smag for nostalgisk britpop. Ronan Keating er nemlig et af to britiske hovednavne, der indtil videre er annonceret til at spille på Nibe Festival.

Onsdag på festivalen spiller den følsomme James Blunt med den fine stemme nemlig. 

Hvis du skal finde vej tilbage til Nibe Festival, skal du vide, at den har udsolgt af partoutbilletter, ligesom fredag også er udsolgt.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mand påkørt af bus i Aalborg

Sent lørdag aften er en mand blevet påkørt af en bus i det indre Aalborg.

Hvordan ulykken er sket, og hvor alvorlig mandens tilstand er, vides endnu ikke.

Ulykken er sket i krydset mellem Karolinelundsvej og Østerbro. TV2 Nords mand på stedet oplyser, at der er flere patruljer på stedet - heriblandt politiets indsatsleder. Der er også blevet tilkaldt en bilinspektør.

Manden er blevet kørt med ambulance til sygehuset.

Der er desuden synlige skader på bussen i forbindelse med sammenstødet.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

30-årig mand er afgået ved døden efter redningsaktion

Mandens liv stod ikke til at redde.

En 30-årig mand er lørdag afgået ved døden, efter han lørdag eftermiddag blev reddet op fra vandet i en redningsaktion ud for Skagen.

Manden var bosiddende i Region Nordjylland, og hans pårørende er blevet underrettet.

Det oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi Mikkel Lousdal.

Det var personer på stranden, der slog alarm, da de så, at den 30-årige var nødstedt ude i vandet. Forsvarets redningshelikopter og redningsfaretøjer blev indsat i eftersøgningen, og det lykkedes redningshelikopteren at opspore manden og få ham bjærget.

Manden blev efterfølgende fløjet til Aalborg Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde, og senere på eftermiddagen blev han erklæret død.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Barns leg med ild var formentlig årsag til brand i rækkehus

Lørdag aften var det formentlig et barns leg med ild, der var årsagen til, at der opstod brand i et rækkehus i Nørresundby.

Branden opstod i rækkehusets soveværelse, som ligger på førstesalen.

- Sengen er udbrændt, og der er en del røg- og sodskader i rummene op til. En af børnene har måske leget med noget ild, siger indsatsleder Henrik Christensen fra Nordjyllands Beredskab.

Alle personer i boligen nåede at komme ud, så det er kun materielle skader, der er sket.

- Sådan en brand i et rækkehus, hvor der er masser af brændbart materiale, kan godt udvikle sig hurtigt. Men vi fangede det heldigvis i det tidlige forløb, så vi fik det hurtigt slukket og er ved at overdrage det til skadeservice nu, uddyber indsatslederen.

Ambulancefolk er ankommet til adressen, hvor de er i gang med at lave et tjek af alle beboerne.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mors-Thy taber hjemmekamp til slutspilsrivaler

Mors-Thy skulle lørdag eftermiddag forsøge at konsolidere sin plads i slutspilspladserne, da de på hjemmebane mødte Skjern Håndbold.

Forud for opgøret lå morsing- og thyboerne på fjerdepladsen, mens gæsterne fra Skjern lå på ottendepladsen, der lige nøjagtig giver adgang til slutspillet til slut på sæsonen.

Mors-Thy kom bedst fra start, men i sidste del af første halvleg overtog Skjern Håndbold teten, og i pausen var stillingen 17-14 til Skjern Håndbold.

I anden halvleg udbyggede vestjyderne føringen, og de var flere gange foran med fem og seks mål. Undervejs var stillingen 21-15, 23-18 og 26-20.

Til slut i opgøret fik Mors-Thy pyntet på resultatet, og det endte derfor kun med et nederlag på 32-35. Med nederlaget ligger Mors-Thy nu på femtepladsen med 18 point i 16 kampe. Næste opgave er næste lørdag, når der er nordjysk lokalopgør. Her skal Mors-Thy nemlig på besøg hos Aalborg Håndbold.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hold på hat og briller: Varsel om vindstød op til stærk storm

Søndag aften og natten til mandag kommer der gang i trækronerne i det nordjyske.

Fra søndag aften klokken 21:00 til mandag morgen klokken 09:00 er der nemlig varslet om vindstød op til stærk storm på den nordjyske vestkyst.

Det er hele landet, der vil blive ramt af meget blæst, men i Thy, Jammerbugt og Vendsyssel vil den kraftigste vind være. Her kan vindstødene nå op mellem28,5 og 32,6 meter per sekund.

Temperaturerne vil i løbet af dagen ligge lunt for årstiden, idet de vil ligge omkring syv til ti grader.

Grafik: TV2 Vejr