AaB mister assistent til Hiljemark
Javier Agenjo Duran har i de seneste tre år fungeret som fysisk træner i AaB, men den tid er nu forbi.
Det er den tidligere AaB-træner Oscar Hiljemark, som har hentet ham til IF Elfborg. Det skriver den svenske klub i en pressemeddelelse.
Hiljemark stoppede selv i AaB i april for at tage hjem til Sverige og Elfborg for at blive cheftræner i klubben.
Samarbejdet mellem Javier Agenjo Duran og Hiljemark har været så godt, at det nu skal fortsætte på ny.
- Muligheden for at fortsætte samarbejdet med Oscar føles meget positiv, så jeg er glad for, at han vil have mig med til Borås. Vi har højt til loftet og en ærlighed imellem os, som er meget vigtig og som jeg sætter pris på. Det er altid holdets bedste, der gælder, og vi gør, hvad der kræves for, at alle kan præstere så godt som muligt, siger spanieren i pressemeddelelsen.
AaB har ikke selv meldt noget ud om, at Javier Agenjo Durans afgang fra klubben.