Aalborg Håndbold spiller uafgjort i topbrag
Aalborg Håndbold spillede søndag aften topkamp mod Fredericia HK, hvor aalborgenserne kunne sikre sig førstepladsen i grundspillet i Herre Håndbold Ligaen med en sejr.
Men efter at være gået til pause med en føring på 17-19 var aalborgenserne tæt på at kunne rejse hjem med et nederlag. Hjemmeholdets Jonas Kruse Kristensen bragte Fredericia foran med 32-31, da der var mindre end ét minut tilbage af kampen.
Aalborg Håndbold fik dog tilkæmpet sig et straffekast med syv sekunder igen, som Mikkel Hansen omsatte til en scoring, hvilket betød, at kampen endte 32-32.
Aalborg Håndbold er derfor stadig at finde på førstepladsen i Herre Håndbold Ligaen, hvor man har fem point ned til netop Fredericia på andenpladsen. Der resterer tre runder af grundspillet.