Aalborg Pirates henter finsk forward
Aalborg Pirates henter den 27-årige finske forward Joonas Niemelä i den kommende sæson.
- Joonas Niemelä er stærk i begge ender af banen. Han er en spiller, der er en rigtig god måloplægger, men som også selv kan lave mål, udtaler sportschef Ronny Larsen i en pressemeddelelse.
Han kommer til Aalborg fra AlpsHL, hvor han de seneste sæsoner spillede for Kitzbüheler EC.
AlpsHL er en liga bestående af hold fra Italien, Østrig og Slovenien. Der har han leveret er det blevet til 118 point, hvor 53 af dem har været mål over 80 kampe.
Den nye pirat kommer til at spille med nummer 14 i den kommende sæson.