Aalborg Pirates tog revanche mod Sønderjyske efter afklapsning
For præcis to uger siden blev Aalborg Pirates sendt hjem fra Sønderjylland med 0-10 i baggagen mod et altdominerende Sønderjyske-hold.
Tirsdag aften lykkedes det dog Jens "Morfar" Nielsen og co. at tage revanche, da det blev til en 3-1 sejr i Gigantium over netop Sønderjyske foran 3500 tilskuerer.
Gæsterne fra Sønderjyske var dominerende i første periode og bragte sig i front, men med mål af Thomas Vilstrup Andersen i anden periode kunne Aalborg Pirates gå på isen til tredje periode med alt håb i behold.
De 3500 fremmødte tilskuere fik noget for pengene, da Pierre-Olivier Morin sendte Pirates foran midt i tredje periode, inden Kirill Kabanov lukkede og slukkede med en scoring til 3-1 kort før tid.
Aalborg Pirates udbygger dermed forspringet i toppen af Metalligaen fra ni til 12 point.
Efter kampen talte vi med Jeppe Jul Korsgaard, der spillede sin kamp nummer 500 og træner Jens Nielsen, der var glad for at få revanche for 0-10 nederlaget.
Se interviewet med Jeppe Jul Korsgaard her:
Og interviewet med cheftræner Jens Nielsen herunder: