Brand i kontorbygning - rengøringsmedarbejder kørt på hospitalet
Nordjyllands Politi modtog sent onsdag aften klokken 23.28 en anmeldelse om brand på Nybrogade 12 i Aalborg.
Ild og røg kom fra en kontorbygning, som ligger i vestbyen nær vandet.
- Der var gået ild i en eltavle i et depotrum på tredje sal, og det gav en del røgudvikling, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.
Ilden fik aldrig for alvor fat i bygningen. En mand, der var i gang med at rengøre kontorerne, måtte køres på hospitalet til tjek for røgforgiftning.
Ingen personer kom til skade som følge af branden.