Cyklist i kritisk tilstand efter påkørsel
En 54-årig cyklist er bragt til Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand, efter han blev påkørt af en bil i morgentrafikken onsdag.
Det oplyser vagtchef fra Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen.
- Vi får en anmeldelse 7.41 om, at en cyklist er blevet påkørt, fortæller han.
Den 54-årige mand, der er fra Aalborg, kom i morgentrafikken cyklende mod vest af Indkildevej, da en bil ramte ham.
Bilen blev ført af en 73-årig mand, der ikke overholdte sin vigepligt. Han ramter derfor cyklisten i siden.
Men hvad de nærmere omstændigheder omkring ulykken er, skal en bilinspektør nu være med til at klarlægge.
De pårørende er underrettet.