Dømt for voldtægt af barn: Nu er sagen igen i retten
To års fængsel.
Sådan lød dommen over en 35-årig mand tilbage i februar måned, men nu skal Vestre Landsret også se på sagen, hvor manden i første omgang blev dømt for flere voldtægter af en blot 12-årig pige.
Mindst fire gange over en periode voldtog den 35-årige pigen. Det fandt byretten bevis for i en usædvanlig sag, hvor den 35-årige også var tiltalt for såkaldt grooming af pigen, hvilket han dog blev frikendt for i byretten.