Kort Nyt

Endelig fundet løsning for faldefærdig skole

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er en løsning på vej for den faldefærdige Alleskolé, der ligger på hjørnet af Østre Allé og Sohngårdsholmsvej overfor den gamle eternit grund.

Det fortæller rådmand Jan Nymark Thaysen.

- Det er absolut en lokalitet, der har generet mange gennem lang tid. Heldigvis ser det nu ud til, at vi kan komme videre med den sag ud fra det gældende plangrundlag, som vi besluttede her for ikke så længe siden, siger Jan Nymark Thaysen i dag.

Venstrerådmanden for By og Land i Aalborg fortæller til TV2 Nord, at kommunens medarbejdere for første gang i lang tid, nu er i såkaldt konstruktiv dialog med ejeren af grunden, om hvad der skal bygges for at afløse de faldefærdige skolebygninger.

- Jeg ved i hvert fald, at der er en fælles forståelse af, hvordan vi nu kan lande den i forhold til det plangrundlag, der er blevet vedtaget. Lykkebos arkitekt på den her sag og vores medarbejdere sidder og prøver at lave et fælles projekt, der holder sig inden for rammerne. Det er jo det vigtigste, for så er det jo, vi kan komme videre, forklarer Jan Nymark Thaysen.

Aalborg Kommune solgte Alléskolen til boligselskabet Lykkebo i 2003. Først skulle der være bygget en etageejendom på 16 etager, så blev det sat ned til 8 etager og i efteråret besluttede et politisk flertal så, at der højest måtte bygges 4-6 etager.

I en skriftlig kommentar skriver direktøren for Lykkebo til TV2 Nord:

- Vi forventer at kunne justere til de detaljer, vi er nået til enighed om inden for de næste 2-3 uger, hvorefter vi vil afvente kommunens tidsplan for endelig godkendelse af lokalplanen. Først herefter kan vi lave vores interne tidsplan for færdiggørelse, skriver Rasmus Haukrogh.

Kraftig sort røg får beredskab til at evakuere etageejendom

Nordjyllands Beredskab er torsdag kort før middag kørt til Mejerigade i Brønderslev, hvor der er brand i en etageejendom.

Der er kraftig, sort røgudvikling fra en lejlighed, hvor meldingen lyder på, at der er ild i en emhætte.

Derfor er beredskabet i gang med at evakuere bygningen.

Beredskabet skriver på X, at man skal give plads til udrykningskøretøjerne.

Opdateres...

Tyve skaffede sig adgang til villa via orangeri

Der er givetvis en ærgerlig villaejer i Mariager.

Onsdag omkring klokken 13 smadrede ukendte gerningsmænd nemlig en rude i et organgeri på Mariagervej.

På den måde skaffede de sig adgang til huset, og stjal to PH lamper til en samlet værdi af 25.000 kroner.

Hvis man har set noget mistænkeligt i tidsrummet, kan man kontakte Nordjyllands Politi på 114.

Mand blev standset med hestetrailer - men der var et andet dyr i lasten

Det var mere end bare en færdselsforseelse, som lokalpolitiet i Thisted måtte notere en snart 90-årig mand for onsdag eftermiddag.

Det fortæller Henrik Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Manden kom kørende i sin bil med hestetrailer, da han påkørte et skilt på Sallingsundbroen. Det fik hjulet på traileren til at ryge af, men det forhinderede ikke den snart 90-årige i at køre videre - bare på fælgen.

Da poliet standsede manden, tog de også et kig i mandens hestetrailer. Her fandt de et ikke nærmere defineret antal kalve.

Derfor udviklede det sig fra 'bare' at være en færdselsforseelse til at blive en sag for Tungtvognscenter Nord.

- De skal undersøge, om der er sket en overtrædelse af godstransportbestemmelserne, siger Henrik Jensen.