Evakuerende Hercules-fly er forsinket
Det er planlagt, at to Hercules-fly, som hører hjemme i Aalborg, skal lette fra Tel Aviv i Israel med evakuerede danskere.
I en mail til TV2 oplyser Udenrigsministeriet, at et af flyene, som skulle være fløjet fredag eftermiddag, først flyver lørdag.
Det andet fly flyver ifølge ministeriet fredag aften.
Der er omkring 400 danskere, som har ønsket evakuering fra Israel og palæstinensiske områder. Normalt har Hercules-flyene plads til omkring 120 passagerer, men i nød-situationer som nu er det muligt at opjustere det antal.