Få overblikket helt fra begyndelsen i Mia-sagen
Det er over to år siden, at Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur, hvor hun nogle dage senere blev erklæret dræbt.
Hun var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, hvor hun mødte en mand, der endte med at koste hende livet.
I juni 2023 blev den 38-årige nordjyde Thomas Thomsen af byretten i Aalborg kendt skyldig i at have dræbt hende, og derudover blev han erklæret skyldig i forsøg på voldtægt samt usømmelig omgang med lig.
DERFOR FORTÆLLER TV2 NORD OM SAGEN:
- Drabet på Mia Skadhauge Stevn var en så alvorlig sag, at det satte spor i hele Danmark, siger Anders Leonhard, der er redaktionschef på TV2 Nord og fortsætter:
- Som medie har vi pligt til at beskæftige os med alle slags sager, som har indflydelse på befolkning og samfund, også selvom de er brutale som denne sag.
- Derfor har vi valgt at gå ind og dække sagen tæt og i respekt for de pårørende, afslutter redaktionschefen.
Thomas Thomsen fik en forvaringsdom, som han ankede på stedet - og derfor begyndte sagen i landsretten mandag 13. maj mod ham.
Her går Thomas Thomsen og hans forsvarer Mette Grith Stage efter frikendelse for drab og voldtægt, mens specialanklage Emil Stenbygaard går efter, at straffen skal skærpes til livstid.
TV2 Nord har lavet et overblik over sagen, som du kan læse herunder: