Hund skudt tre gange af politi
Kort før middag har betjente fra Nordjyllands Politi været nødsaget til at skyde en hund tre gange og dræbe den.
Hunden havde bidt en forbipasserende og forsøgt at bide en kvinde på vejen i nærheden af Vejgaard Østre Skole i Aalborg.
Da hunden var på vej mod skolen så betjentene ingen anden udvej.
Skudafgivelsen skete ind imod en have på Grundvigsvej og ingen personer var i fare ved skudafgivelsen. Der har været en del børn på skolen som har set og hørt skudafgivelsen på stedet hvorfor skolen er kontaktet af politiet. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) August 29, 2023