Igen tog mellem Aalborg og Aarhus efter påkørsel
Der kører igen tog mellem Aalborg og Hobro efter et tog i morges påkørte nogle køer ved Støvring Ådale.
Det skriver DSB på det sociale medie X.
I alt døde 20 køer. 18 af dem døde som følge af påkørslen, mens to efterfølgende er blevet aflivet af en dyrlæge.
Både Nordjyllands Politi og Banedanmark har arbejdet på stedet, ligesom ejeren af køerne også har hjulpet til med oprydningsarbejdet. Det vides endnu ikke, hvordan køerne er sluppet ud af marken og befandt sig på skinnerne.
Togene kører efter planen igen 11.40. Første tog fra Aalborg mod Hobro/Aarhus H er InterCityLyn klokken 11.47, og første tog i den anden retning er fra Hobro-Aalborg klokken 11.38.
Det er Nordjyske Jernbaners tog, der har påkørt køerne, og toget har fået store materielle skader, og er bragt til Støvring station.
På grund af påkørslen har togene holdt stille i fem timer i begge retninger.