Kort Nyt

Kendt restaurant er gået konkurs

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den anerkendte Restaurant Tabu er gået konkurs. Det fremgår af Statstidende. Selskabet bag gourmetrestauranten blev erklæret konkurs 5. september. 

Dermed fik selskabet syv år, inden de altså har været nødsaget til at dreje nøglen om.

Tabu er blevet kåret til Nordjyllands bedste spisested, og der har flere gange været spekulationer om, hvorvidt de ville modtage en Michelin-stjerne.

Foto: Emma Fjordbak/TV2 Nord

Men allerede i regnskabsåret 2022 viste restaurantens regnskab blodrøde tal. 

Tabu kom i 2022 ud med et underskud på 771.015 kroner. Desuden havde de en negativ egenkapital på 636.000 kroner. Pengene var dermed sluppet op.

Derfor sås der i regnskabet for 2022 også tvivl om selskabets fremtidige drift.

Det var Michael 'Miv' Pedersen, der var ejer af stedet, som er den eneste restaurant i Aalborg, der har fået en plate af Guide Michelin.

Michael 'Miv' Pedersen er også stifter og ejer af Glashuset, der ligger i Lønstrup. Samtidig står han også i spidsen for restauranten Tapa5, som ligesom Tabu, ligger på Vesterå i Aalborg.

Sådan bliver vejret lørdag

Nu er det endelig weekend igen, og mange nyder fortsat at komme udenfor, selvom det er begyndt at være mere koldt og gråt.

Er du i tvivl om, hvad lørdagen skal bruges på, og hvordan vejret kommer til at se ud? Så kan du se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Pirates tilbage på førstepladsen, mens White Hawks rykker længere mod bunden

Fredag aften var både Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks i aktion på hjemmebane.

Mens Aalborg Pirates fik generobret førstepladsen med en storsejr på 5-2 over Esbjerg Energy, så måtte Frederikshavn White Hawks se sig slået med 3-2 af Rungsted Seir Capital, hvilket betyder, at frederikshavnerne nu indtager syvendepladsen med Esbjerg Energy lige i hælene.

Allerede søndag skal de to nordjyske hold igen i aktion. Denne gang mod hinanden.

Det er Frederikshavn White Hawks, der tager imod Aalborg Pirates hjemme klokken 15.00.

58-årig kvinde fundet død

Fredag blev en 58-årig kvinde fundet død i Nykøbing Mors.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på X.

- Nogle mistænkelige forhold gjorde at politiet foretog undersøgelser på stedet, skriver man.

En lokal mand har ifølge politiet været anholdt, og de pårørende er underrettet.

- Vi har ikke yderligere oplysninger, før der er foretaget obduktion mandag, afslutter man på X.

Ung målhelt sikrer igen AaB point i dramatisk kamp

Unge Mads Bomholt blev endnu en gang den store helt for AaB, da han fredag sikrede klubben et point ude mod Vejle BK, efter man havde været bagud med både 2-0 og 2-1.

Det var gæsterne fra Nordjylland, der kom frem til de største chancer i kampens første halve time, alligevel var det hjemmeholdet, der kunne juble, da Richard Jensen bankede dem foran med 1-0.

Og nordjydernes uheld fulgte dem ind i anden halvleg, hvor Dimitrios Emmanouilidis bragte hjemmeholdet foran med 2-0.

Kort tid efter lykkedes det dog Oliver Ross, at sende gæsterne på 1-2 med et lang skud.

Unge Mads Bomholt formåede at gøre, som han gjorde mod Lyngby hjemme, da han fik udlignet til 2-2 med cirka 10 minutter tilbage af kampen.

Det blev nogle nervepirrende sidste minutter af opgøret, hvor der var tænding både udenfor og inde på banen. Et annulleret Vejle-mål fik gang i tribunerne, og en kæmpe redning af Vincent Muller til i det sidste minut sikrede nordjyderne det ene point.