Kran væltede skilt på Sønderbro
Tirsdag eftermiddag væltede en kran på Sønderbro i Aalborg.
Det har skabt trafikale udfordringer, at en kran har væltet et skilt i det centrale Aalborg.
Da Nordjyllands Beredskab var på vej hjem fra en udrykning, stødte de tilfældigvis på et krankøretøj, der var kørt ind i en skilteportal. De fik afspærret vejen, hvorefter politiet overtog opgaven, oplyser Nordjyllands Beredskab.
Det drejer sig om krydset mellem Sønderbro og Karolinelundsvej. Fordi skiltet var i fare for at falde ned, har politiet afspærret krydset.