Lander historisk aftale
Når Danmark næste år har EU-formandskabet, kan Nordjyllands største konferencehus åbne dørene til en række ministermøder, embedsmøder og konferencer.
- Det her er det absolut største i AKKC’s mangeårige historie, siger Nicolaj Holm, der er direktør i Aalborg Kongres og Kultur Center, om aftalen.
- Det er klart, at man ikke bare vinder så stor en kontrakt. Forud ligger der et kæmpe stykke arbejde, hvor et yderst dedikeret AKKC-team har samarbejdet med et stærkt hold af leverandører og samarbejdspartnere. Og derudover har vi også fået stor hjælp fra Destination Nord og byens hoteller, forklarer han.
Aalborg Kongres og Kultur Center har budt på én ud af tre delaftaler hos Udenrigsministeriet i forbindelse med Danmarks EU-formandskab, der strækker sig fra 1. juli – 31. december 2025.
Nu hvor den underskrevne kontrakt er på plads, vil der være arrangementer i AKKC fra 1. juli til 12. juli 2025.