Limfjordsbroen lukkes midlertidigt - se her hvornår
Natten til onsdag og natten til torsdag er det ikke muligt at krydse Limfjordsbroen. Det oplyser Aalborg Kommune.
Årsagen er, at man skal udskifte og justere en del af løftemekanismen.
Derfor spærres al trafik mellem klokken 00.05 og 03.00 de to overstående dage.
- Mod forventning har det vist sig, at trafikken på Limfjordsbroen gør det svært at udføre arbejdet med den krævede præcision. Arbejdet kræver derfor en totalspærring af limfjordsbroen, skriver man.
Derfor henvises billister til Limfjordstunnelen, mens fodgængere og cyklister henvises til kulturbroen.