Mand fik hold i ryggen og måtte hjælpes 'fri' af beredskab
Nordjyllands Beredskab kørte på redningsaktion på Assensvej i Aalborg klokken 19.35.
Her sad en mand i en støbeform og arbejdede, da han fik hold i ryggen. Det fortæller indsatsleder Jakob Schmidt.
- Det er en gammel skade, som ligesom er kommet igen, så det var meget udramatisk, og han er ikke på den måde kommet til skade af arbejdet, fortæller han.
Beredskabet assisterede derfor manden, og fik ham taget ud ved hjælp af specialudstyr og 'manpower' (råstyrke, red.).
- Vi har fået ham over på ambulancens bårer, så de kan tage ham med, afslutter indsatslederen.
Station Aalborg er kørt til Redn.-Silo/brønd på Assensvej.
— Nordjyllands Beredskab (@NjylBeredskab) January 28, 2024
Vi er fremme på stedet