Melding om stikflammer fra lejlighed: Det var noget helt andet
Nordjyllands Beredskab kørte lørdag aften ud til det, de troede, var en brand i Aalborg på Poul Anker Bechs Vej.
Her havde beredskabet modtaget en anmeldelse om, at der kom stikflammer oppe fra en lejlighed på vejen.
Heldigvis viste anmeldelsen ikke at holde stik.
Beredskabet skriver nemlig på X, at det var et fjernsynsbillede, der kunne ligne at være stikflammer.
St. Aalborg er kørt til Byg.brand-Lejlighed på Poul Anker Bechs Vej. Meldinger om stikflammer fra lejlighed - Viste sig at være fjernsynsbilledet.
— Nordjyllands Beredskab (@NjylBeredskab) March 2, 2024