Overdomstol stadfæster dopingafgørelse
Travsportens Overdomstol har mandag stadfæstet Bo Westergaards dom i dopingsagen med hesten, ID Exceptional.
Bo Westergaard har allerede meldt ud, at han fortsat nægter sig skyldig, og nu vil indbringe afgørelsen for de civile domstole.
Han fastholder, at hans hest ikke er blevet behandlet med det præparat, den er testet positiv for. Selv er han af den klare overbevisning, at dopingprøven er blevet forurenet på travbanen.
Afgørelsen om bøde og frakendelse af træner- og kørelicens kan først træde i kraft, når sagen er endelig afgjort. Derfor understreger Bo Westergaard også, at hans virke som træner og kusk fortsætter uændret.