Pizzabakke blev glemt på komfuret - udviklede røglugt
I Aalborg er Nordjyllands Beredskab lige nu til stede på Havnegade i Nørresundby. Her er der meldinger om røglugt fra en lejlighed.
Meldingen kom klokken 05.34, og da beredskabet ankom til stedet, viste det sig, at det var en mindre brand, som der hurtigt kom kontrol over. Det skriver Nordjyllands Beredskab på X.
Nordjyllands Politi var også til stede ved branden.
- Det viste sig at være en, der havde glemt en pizzabakke eller noget på komfuret. Så han er sigtet for en overtrædelse af beredskabslovgivningen, siger vagtchef Jesper Sørensen.