Politiet kommer med seneste nyt i voldtægtssag
Nordjyllands Politi leder fortsat med lys og lygte efter manden, som de lørdag frigav nye billeder af, og som er mistænkt for at stå bag en voldtægt og et voldtægtsforsøg i Østerådalen for lidt over en uge siden.
Nordjyllands Politi oplyser søndag til TV2 Nord, at den mistænkte ikke er set siden lørdag den 21. oktober. Ifølge efterforskningsleder Carsten Straszek tyder mere og mere derfor på, at personen ikke befinder sig i Nordjylland.
- Der er stor sandsynlighed for, at han ikke er hjemmehørende i Danmark og ikke har en omgangskreds her. I hvert fald ikke i Nordjylland. Hvis han havde det, er jeg overbevist om, at han var blevet genkendt på de billeder, vi har delt af ham, siger Carsten Strazek og tilføjer:
- Så der er en stor chance for, at han ikke opholder sig her i Nordjylland eller Danmark mere.
Bliv klogere på hvordan politiet håber på at finde den mistænkte herunder: