Software gør din varmepumpe billigere
En gruppe AAU-studerende har udviklet software, der kan det billigere at benytte en varmepumpe.
Gennem en brugerflade har de opsat et system, hvor man effektivt kan købe strøm til spotpris og udnytte den på de rigtige tidspunkter.
Forsøget har vist en besparelse på 20 kroner om dagen, og på et helt år blæiver det til 7000 kroner.
- Groft forklaret så kan vi lave en plan for opvarmningen dagen forud baseret på den billigste elpris og vejrudsigten. Målet var at sørge for, at ingen får kolde fødder, men at man i øvrigt udnytter spotprisen så effektivt som muligt. Vi har vist, at man med vores tilgang kan spare penge uden nødvendigvis at gå på kompromis med opvarmningen, siger Mathias Holst Ramlov, der har lavet projektet sammen med Morten Zink Stage og Luna Lisberg Laursen.