Sur smiley til kinesisk grill
Peking Grill på Hobrovej 95 i Aalborg har modtaget en sur smiley og et bødeforlæg på 10.000 kroner, som følge af et ekstra kontrol fra Fødevarestyrelsen den 27. september.
I rapporten er det blandt andet beskrevet, hvordan der ses fedtede overflader flere stedet og små fluer, der sidder fast i lysarmaturet i grillafsnitet.
I kølerummet er der konstateret sorte belægninger på loftet, samt en sort flydende masse, der løber ud med blæstkøler, som hænger i loftet.
- Vi har ordnet det hele, så det ser godt ud igen. Vi venter bare på, at Fødevarestyrelsen kommer igen, siger Nin Quach, der er leder af stedet, til TV2 Nord.