To biler stødt sammen: Trafikken blev påvirket
Mandag eftermiddag stødte to biler sammen på strækningen mellem Svenstrup og City Syd i Aalborg.
Begge biler var som følge af sammenstødet røget i grøften, og der var meldinger om en person, der er teknisk fastklemt. Det vil sige, at personen ikke sidder fysisk fastklemt, men ikke kan komme ud af bilen af andre årsager.
- Der var to biler, der kørte op i hinanden, og det gav lidt trafikale problemer, men det blev hurtigt afviklet. Det var kun materielle skader, men alligevel blev én af de implicerede kørt på sygehuset til observation. Men det skulle ikke være noget alvorligt, lyder det fra vagtchef hos Nordjyllands Politi Anders Bøje Hansen.
Omtrent klokken 13.45 meddelte Nordjyllands Politi på X, at trafikken igen blev åbnet op.
Vi er færdige på stedet og trafikken begynder at glide igen. Hav tålmodighed /Vagtchefen #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) September 16, 2024