Uheld i Limfjordstunnellen: Op til en times kø
Opdateret: Vejdirektoratet melder klokken 13.10 om en forlænget rejsetid på 30-60 minutter.
Der har været et mindre uheld lørdag middag kort før klokken 13.00 i Limfjordstunnellen på E45 Motorvejen fra Nørresundby mod Aalborg.
Ifølge oplysninger fra Vejdirektoratets trafikkort er der to spor spærret - det midterste og det højre - og dermed er der kun et spor farbart.
Politiet er på stedet, hvor arbejdet efter uheldet forventes færdiggjort klokken 13.20.
Uheldet skaber også problemer for trafikanter, der ikke var direkte implicerede i uheldet. Trafikanter, der kommer kørende i sydgående retning mellem afkørsel 20 Bouet og afkørsel 23 Aalborg N, kan nemlig forvente kø.
Den forlængede rejsetid er estimeret til 10-30 minutter. Vejdirektoratet oplyser, at der forventes normal trafik i løbet af eftermiddagen.