Verdens største skal stå i Aalborg
Havvandsvarmepumen skal erstatte den kulbaserede fjernvarme fra Nordjyllandsværket, når det lukkes ned i 2028.
For senest 1. januar 2029 bliver en såkaldt havvandsvarmepumpe sat i drift i Aalborg.
Den skal erstatte det kul, der ikke længere skal være med til generere varme til Aalborgs fjernvarmekunder.
Det er Aalborg Forsyning, der har indgået kontrakt med det schweiziske selskab MAN Energy Solutions om at levere pumpen. Og det er vigtigt for den grønne omstilling, lyder det.
- Løsningen er effektiv, fleksibel og klimavenlig, og dertil er havvandsvarmepumpens varmeproduktionspris lavere end Nordjyllandsværkets, hvilket alt andet lige vil have en positiv effekt på varmeprisen, siger bestyrelsesformand i Aalborg Forsyning, Per Clausen (EL).