Halmpresser stod i flammer
Nordjyllands Beredskab rykkede torsdag aften ud til en brand på Bjørnbækvej i Ny Ravnstrup tæt på Hjallerup.
Anmeldelsen lød på brand i et landbrugsredskab, og det viste sig at være en halmpresser, der var gået ild i.
En mand var på stedet og ringede hurtigt til Nordjyllands Beredskab. Han nåede dog selv at slukke det meste af branden, inden beredskabet nåede frem.
Der gik ikke længe, før branden var helt under kontrol, og beredskabet er vendt hjem igen.