Nordjysk spisested har været lukket efter fund af rotteeksrementer og urin
Fødevarestyrelsens besøg kom på baggrund af en kundehenvendelse.
Efter et besøg fra Fødevarestyrelsen i slutningen af juni valgte et nordjysk spisested straks at lukke restauranten midlertidigt.
'"På baggrund at mistanke om skadedyr er der efter gennemgang konstateret en stor mængde rotteekskrementer og urin," står der blandt andet om besøget 27. juni.
Ved samme besøg fik spisestedet en bøde på 5.000 kroner.
Der er tale om spisestedet Café Rendezvous & SteakHouse, der holder til i Brønderslevs Algade.
Af rapporten fremgår det endda at kontrolbesøget kom efter en direkte henvendelse fra en kunde.
Mistanken viste sig altså at være velbegrundet, hvorefter Rendezvous straks lukkede ned og iværksætte de nødvendige procedurer, lyder det videre.
- Selvfølgelig valgte jeg at lukke restauranten. Det er sådan loven er, og vi må indrette os efter loven, siger ejeren af Rendevous.