Politiet efterlyste 42-årig - nu er han fundet i god behold.
Opdatering: Den 42-årige mand er fundet i god behold.
Lidt i klokken 15 sendte Nordjyllands Politi en efterlysning ud på en 42-årig mand, som er psykisk udfordret.
Han var væk fra klokken 10.30, men omtrent klokken 17.15 blev han fundet i god behold.
Det skriver politiet på X.
- Eftersøgningen er nu afsluttet og den eftersøgte fundet i god behold. Han blev fundet nord for Brønderslev i Serritslev hvor han kom gående. Han er nu tilbage på institution i Brønderslev igen. Tak til borgere som har kontaktet politiet i hændelsen
Før den 42-årige blev fundet, ledte politiet i Brønderslev-området med et par hundepatruljer, droner og indsatsleder.
Opdateres...