Sælger stak 124.000 kroner i egen lomme
En 36-årig mand fra Brønderslev, sneg 124.000 kroner i egen lomme, da han solgte varer for det firma, hav havde tilknytning til.
Manden skal møde i Retten i Hjørring onsdag, hvor han forventes at tilstå, at det nok ikke var så smart.
Ifølge sagens oplysninger stod mandens snyderi over for arbejdsgiveren på fra marts til august 2022.
Her solgte han en lang række hårde hvidevarer og andet køkkenudstyr.
Det foregik på den måde, at manden mailede til det sted, der opbevarede varerne, og iværksatte levering til kunderne, som betalte i den tro, at alt var, som det skulle være.
Ifølge Straffeloven er det såkaldt mandatsvig, og det vil sagens anklager nu gå efter at få manden dømt for.