18-årig taget i at smugle hash ind i fængsel
En 18-årig kvinde blev mandag eftermiddag sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, efter hun havde påkaldt sig opmærksomhed fra en af politiets hunde under et besøg i Frederikshavn Arrest.
Det skriver Kanal Frederikshavn.
Kvinden var på vej ind for at besøge en indsat, da hun blevet snuppet med 0,81 gram hash på sig, lyder det i følge lokalmediet.
Efterfølgende erkendte den 18-årige de faktiske forhold og fortalte, at hun havde i sinde at aflevere stofferne til den indsatte.