33-årig kørte med stoffer i blod og i bil
En 33-årig mand fra Jerup tog søndag aften en køretur, som han ikke skulle have taget.
Han nåede til Skagensvej i Nielstrup, inden han blev stoppet af Nordjyllands Politi.
Det viste sig, at manden havde narko i blodet, og derfor blev han anholdt.
Det skriver Kanal Frederikshavn.
Siden løb der flere sigtelser til. Manden havde nemlig valgt at medbringe euforiserende stoffer og en ulovlig kniv i bilen.
I weekenden har der også været gang i svindelsagerne. Her er tre ældre kvinder blevet franarret deres kreditkort, efter en svindler besøgte dem på hjemmeadressen.