Efter krisemøde: Sådan forholder kommunen sig
Tirsdag aften indkaldte borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen, til et krisemøde på borgmesterkontoret med kommunens gruppeformænd for at vende den artikel, som Nordjyske bragte tidligere tirsdag.
På mødet skulle lækagesagen drøftes - også om det skal have konsekvenser for Thomas Eriksen.
- Der blev givet en redegørelse fra kommunaldirektøren, hvor han forklarede sagens sammenhæng, hvorefter der i enighed konstateres, at der er tillid til ham, udtaler borgmester Birgit S. Hansen i en pressemeddelelse.
Gruppeformændene og økonomiudvalget havde ifølge borgmesteren i torsdags møde med virksomhederne på havnen.
- Der blev givet det klare signal, at der skal ro omkring havnen i pressen, og energien skal bruges på handling i forhold til havnens udfordringer, konstaterer Birgit S. Hansen.
Borgmesteren skriver desuden, at man ikke har yderligere kommentar.