Fandt store mængder narko ved ransagning: To mænd anholdt
Torsdag aften klokken 17 anholdt Nordjyllands Politi to 20-årige drenge i Frederikshavn, efter man havde ransaget en adresse i den sydlige del af byen.
Under ransagningen fandt man 150 gram MDMA og 550 gram ketamin, hvorefter man anholdt de to 20-årige, der er sigtet efter straffelovens bestemmelse om narkotika.
Det oplyser Peter Skovbak fra lokalpolitiet i Frederikshavn.
De to 20-årige bliver derfor fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring fredag formiddag, hvor politiet begær om dørlukning i forhold til efterforskningen.
Derfor kan Peter Skovbak heller ikke oplyse, om det er en af de 20-åriges bopæl, hvor narkoen er fundet.