Godt nyt efter uhyggelig ulykke med 15-årig
Søndag aftes lidt efter klokken 20 blev en 15-årig dreng påkørt, mens han var ude på en aftentur på sin mountainbike.
Ulykken fandt sted på Vrangbækvej ved Frederikshavn.
Efterfølgende blev drengen hastet til Aalborg Sygehus i kritisk tilstand. Mandag formiddag er han dog i stabil tilstand, skriver Kanal Frederikshavn.
Han er fortsat indlagt på hospitalet.
Det er anden gang inden for relativ kort tid, at der sker en ulykke på selvsamme strækning.