Kommune overtager havnen - og borgerne hænger på regningen
Frederikshavn Havn skifter 15. maj 2024 officielt status fra at være en kommunal selvstyre havn til være udelukkende en kommunal havn.
Og det er ikke en glædens dag i kommunen, for det kommer på baggrund af stor gæld og manglende likviditet.
Allerede i år skal kommune tage penge fra kommunekassen, når 37 millioner kroner skal betales af gælden.
Men i følge Per Nikolaj Buhk, professor i økonomi på Aalborg Universitet, kommer det i praksis ikke til at betyde noget for den enkelte borger.
- Det, at man overtager den på en bestemt dato, betyder ikke noget for borgerne som sådan. Det, der er interessant, er, hvad der kommer til at ske på længere sigt. Hvis havnen skulle gå hen permanent at give 10 til 20 millioner kroner i underskud hvert eneste år, så ville man jo synes, at det er et relativt stort beløb, men sætter du det i forhold til den samlede kommunale økonomi, fortæller han.
Du kan læse hele historien herunder: