Nordjyske Nicolai Ellitsgaard Pedersen fik fjerdeplads
Der blev ingen nordjyske vindere idette års udgave af kokkekonkurrencen 'Sol over Gudhjem', der som navnet nok afslører, løber af stablen på Bornholm.
Nordjyske Nicolai Ellitsgaard Pedersen, som har været med til åbne Europas første undervandsrestaurant i Norge, indkasserede nemlig en fjerdeplads i hovedkonkurrencen.
Men det gjorde ikke stoltheden hjemme hos mor Lise ellitsgaard Pedersen hjemme i Frederikshavn mindre.
- Det er godt gået. Jeg er så stolt, at jeg er ved at give mig til at tude, fortæller Lise Ellitsgaard Pedersen, der begynder at snøfte lidt i den anden ende af røret.
Hun er nervøs, hver gang Nicolai kaster sig ud i sådan noget, fortæller hun.
- Første gang, han fik en Michelinstjerne, drak jeg to glas hvidvin, inden de annoncerede vinderen - jeg var simpelthen så spændt.