Problemet løst - dele af by stod uden fjernvarme
Opdateret 10:35 - Problemet er ifølge Frederikshavn Forsyning løst. De ønsker ikke at udtale sig yderligere.
Bor du i den sydlige del af Frederikshavn, så kan du meget vel have bøvl med fjernvarmen.
Frederikshavn Varme A/S har nemlig udfald i varmeproduktionen på varmecentralen Ærøvej.
Det skriver Kanal Frederikshavn, som har talt med Jes Vad Thomsen, der er den faglige leder på stedet.
- Vi beklager meget de gener, som det her giver overfor vores varmekunder, siger han til mediet.
I øjeblikket arbejdes der på at løse problemet.